| Vedtægter for foreningen |
|
|
|
(sidst opdateret d. 6. april 2002) § 1.: Foreningens navn er: LANDSFORENINGEN SKANDIA, international samlerforening og den er stiftet d. 1. september 1943 i Århus. Dens hovedledelse skal være i Danmark. § 2.: Foreningens formål er at sammenslutte og skaffe forbindelse mellem samlere, navnlig i Danmark, samt på enhver måde at fremme og bistå samlernes interesser. §3.: Som medlem kan enhver med interesse for et eller flere samlerfelter optages efter godkendelse af foreningens bestyrelse. Skandinaviske medlemmer som alm. medlemmer, øvrige som korresponderende medlemmer. Ethvert medlem modtager foreningens love, samlerkoder samt evt. vedtægter og får desuden tilsendt foreningens medlemsliste og publikationer, så ofte disse udkommer. §4.: Ethvert medlem, med undtagelse af dem, der gennem foreningen har meddelt medlemmerne, at de ikke ønsker at indgå i bytteforbindelse eller korrespondance, er pligtig til senest 14 dage efter modtagelsen at besvare enhver skriftlig henvendelse fra et andet medlem, hvis denne kræver svar. I øvrigt skal i enhver skrivelse opgives medlemsnummer, og ved forespørgsel til foreningen skal vedlægges svarporto. Flyttemeddelelse skal straks sendes til foreningen. Konstaterer et medlem en overtrædelse af foreningens love og vedtægter, eller opdager ureelle handlinger, ureelle samlere i foreningen, skal det uopholdeligt meddeles foreningens bestyrelse for nærmere undersøgelse. §5.: Foreningen opretholder, i det omfang myndighedernes bestemmelser og tekniske forhold gør det muligt, ved hjælp af en dublet-leder, valgt af bestyrelsen, en løbende cirkulation af udvalgsmateriale blandt medlemmerne efter vedtægter og regler fastsat og godkendt af generalforsamlingen. Foreningens generalforsamling kan i øvrigt for andre foreningsaktiviteter fastsætte og godkende vedtægter og regler, og disse er da gældende for medlemmerne. Ligeledes afholder foreningen i forbindelse med den ordinære generalforsamling et landsmøde og kan derudover holde møder for medlemmerne i det omfang, der er interesse derfor. Den kan arrangere eller deltage i udstillinger og udgive et medlemsblad. §6.: Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 7 medlemmer. Ved afstemning er i tilfælde af stemmelighed den fungerende formands stemme afgørende. Skriftlige bestyrelsesmøder afgøres ved sagernes cirkulation. Over forhandlingerne føres en protokol, der skal underskrives af mindst 2 deltagende bestyrelsesmedlemmer. Kassereren fører en fortegnelse over foreningens medlemmer. Kassereren fører tillige foreningens regnskab og udarbejder årsregnskabet. §7.: Foreningens regnskab er fra 1. januar til 31. december. Inden udgangen af februar skal kassereren sende revisorerne regnskabet for det forløbne regnskabsår. Revisorerne returnerer det reviderede regnskab senest 3 uger efter modtagelsen. §8.: Foreningskontingentet for medlemmer fastsættes hvert år på generalforsamlingen. Kontingentet opkræves omkring 1. januar forud for det følgende regnskabsår. Sidste rettidige indbetalingsdag er 1. februar. Har et medlem ikke rettidigt betalt sit kontingent, opfordres det skriftligt til i løbet af 14 dage at berigtige sin restance. Sker dette ikke slettes medlemmet, idet det forfaldne kontingent stadig er foreningens tilgodehavende. Udmeldelse skal ske med 3 mdr. varsel til den 1. januar. §9.: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og ledes af en valgt dirigent. Generalforsamlingsstedet skal være i Danmark og bestemmes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts/april måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med angivelse af dagsordenen. Er der på dagsordenen forslag om lovændringer eller opløsning af foreningen dog med 3 ugers varsel. Følgende punkter skal behandles på enhver ordinær generalforsamling:
De foretagne valg til bestyrelsen gælder for 2 år, således at halvdelen, deriblandt formand eller kasserer afgår hvert år. Øvrige valg gælder for 1 år. De fratrædende kan genvælges. Sager der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må værre indsendt skriftligt og motiveret til formanden inden 1. marts. §10.: Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, når 20 danske medlemmer eller 1/4 af medlemmerne skriftligt og motiveret til formanden begærer det. Indkaldelsesfristen er 14 dage, men er der tale om lovændringer eller foreningens opløsning er fristen 3 uger. Der indkaldes ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med angivelse af dagsordenen. §11.: På generalforsamlinger tages, med nedennævnte undtagelser, beslutninger med almindelig stemmeflerhed og foregår normalt ved håndsoprækning, men skal, hvis et medlem forlanger det, ske skriftligt. Vedtægter og regler for foreningens arbejde skal vedtages af mindst 2/3 af de deltagende medlemmer i generalforsamlingen. Ved lovændringer kræves at mindst halvdelen af medlemmerne deltager, samt at mindst 2/3 af disse stemmer herfor, og ved forslag om opløsning kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne deltager og mindst 3/4 af disse stemmer herfor. Er generalforsamlingen i sådanne tilfælde ikke beslutningsdygtig, skal forslaget forelægges en ny generalforsamling med mindst samme dagsorden, og der er beslutningsdygtig uanset de deltagendes antal og til vedtagelse af lovændringer eller opløsning kræves da 2/3 stemmers stemmeflertal blandt de fremmødte. Af generalforsamlingernes forhandling indføres det væsentlige i en særlig protokol, der underskrives af dirigenten og protokolføreren. §12.: Såfremt et medlem overtræder foreningens love, vedtægter eller forsøger at ødelægge den regulære samlerinteresse, kan det medføre udelukkelse af foreningen. Udelukkelsen foretages af bestyrelsen og afgøres endeligt af generalforsamlingen. Eksklusioner i øvrigt, foretages af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen eller et passende antal medlemmer. §13.: Generalforsamlingen bestemmer i tilfælde af foreningens opløsning over anvendelsen af foreningens midler og ejendom. §14.: Disse love er vedtaget den 1.9. 1943 og første gang ændret på generalforsamlingen den 1.11. 1987. Seneste ændring på generalforsamlingen den 6.4. 2002. |


